Vi har samlet en oversigt over tilbud og støtte til dig, der venter barn eller har brug for ekstra hjælp i forældreskabet i Holbæk og omegn – så du nemt kan finde den hjælp, der passer til din situation.


FamilieSpiren henvender sig særligt til førstegangsfødende, som befinder sig i en sårbar eller udsat position. Det gælder f.eks. familier med psykiske udfordringer, lavt uddannelsesniveau eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at opspore behov tidligt og tilbyde en håndholdt, tværfaglig støtte gennem hele barnets første leveår og frem til overgang til daginstitution.
Kontakt den socialindgang i Holbæk Kommune på telefon 72 36 36 36.

‘En God Start' et er forebyggende tilbud til familier der under graviditet, fødsel og i tiden efter har behov for en særlig og udvidet indsats i Sundhedsplejen. ‘En God Start’ samarbejder med familien om at sikre barnets trivsel, sikre en sund tilknytning mellem barn og forældre og sikre det bedst mulige forældreskab. Samspillet mellem forældre og barn, og den tilknytning der bygges op, er afgørende for barnets udvikling. 'En God Start' arbejder derfor på en anerkendende og positiv måde sammen med forældrene omkring dette.

Befinder du dig i en sårbar situation og mangler tøj til dit barn i tiden lige efter fødslen, kan du få en Babystartpakke fra Mødrehjælpen. Babystartpakken indeholder det nødvendige basistøj til en nyfødt.
Ønsker du at modtage en Babystartpakke, skal du tale med din sundhedsplejerske.

Åbent hus er en kort konsultation, hvis du er i tvivl om dit barns trivsel. Har du brug for en mere dybdegående vejledning, skal du kontakte din egen sundhedsplejerske.
Åbent hus finder sted på adressen: Pavillonen, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk.